Der kommer gæster
hjemmefra. 6 par øjne hviler på mig. Og min viden og indsigt til byen, hvor jeg
lever. Forventningerne er høje. På ferie
med lokal guide.
Jeg prøver at
huske. Hvordan det var i starten. Da alt var nyt. Hvor man ville det hele. I
det nye land. Mulighederne var uendelige. Listen med ting at
gøre, se og blive til var lang. Hver dag bød på nye attraktioner og
oplevelser.
Men nu er det
hverdag. Og listen er blevet væk. For selv hjemmefra lever man ikke i en
permanent tilstand af begejstring. Som andre store følelser kommer den snigende,
når man mindst venter det. Når der opstår en sprække mellem det daglige og det
anderledes. Hvor der er plads til
begejstringen, forundringen og nysgerrigheden.
Men for det meste
er det bare det almindelige. Og det er okay. For som danske Dan holder jeg mest
af alt af hverdagen. Med dens rutiner og uendelige ensformighed. Hvor vejen fra A til B kan køres med lukkede
øjne. Og kun sjældent giver anledning til opstandsning. Der skal skrælles
kartofler og steges frikadeller. Og hvem bærer skraldet ud? Søndag formiddag på
legepladsen med de andre halvtrætte forældre og lunken kaffe i koppen. Lørdag i
supermarkedet. Der er madplaner, arbejdsplaner, karriereplaner og
skoletilmeldning. Måske var slet ikke sådan mit liv skulle se ud?
Lidt
krøllet, sammenbidt og gennemblødt. Og helt almindeligt.
Måske er
hverdagen international. Måske er
hverdagen bare min. Men jeg holder af den. Og tænker at den også findes i
Kalundborg og København. For ingen steder kan man leve i en permanent
undtagelsestilstand. For hverdagen er uundgåelig – også selvom den ikke ligner
min. Men den er der. Hver dag.
Jeg finder listen
frem. Støver de glemte steder af. Der er kirker, katedraler og kunstmuseer. Men
de skal jo ses fra et sted. Perspektivet må være mit. – så tilsætter lidt
hverdag med kaffe og kage. Og sender forslaget afsted.
Jeg bærer skraldet ud. Sætter aftensmaden
over. Og finder
guidebogen frem.
Mette, jeg elsker din indlæg. Så fine, så sigende, så legende, så lette. Og så elsker jeg også hverdagen. God fornøjelse med både gæster og guidning. Louise
SvarSletTusind tak for de fine ord Louise - du kan jo noget med blomster, som mine visne buketter ikke kan leve op til - eller min have for den sags skyld! Og så siger jeg også tak til Steffen B som altid inspirerer (-:
SvarSletmoro og fin lesning :)
SvarSletTusind tak for det Etta, man drikker jo en kop kaffe med din fine blog fra tid til anden.. :)
SvarSlet