Sommeren lakker mod enden. Det har regnet en del på øen i Atlanterhavet. Måske endda mere end i Danmark. Men slet ikke så meget, som rygterne vil.
Sidst i august udfylder jeg spørgeskema fra Dansk Industri. Om beslutningen om at arbejde i udlandet. Jeg udfyldte den også for nogle år siden. Der havde jeg meget på sinde - kommentarfeltet fyldtes med bitre bemærkninger om det dårlige Danmark. Jeg var næsten lige flyttet til udlandet. Denne gang for alvor. Nu sidder jeg her igen.
Hvorfor arbejder jeg i udlandet? Bedre skattevilkår? Bedre social service? Nææhhh.... Bedre karrieremuligheder - ja, i hvert fald i starten. Har jeg systematisk arbejdsrelateret kontakt til Danmark? Jeg får lidt sved på panden. Det har jeg ikke. Holder fingeren lidt på pulsen indenfor mit område, men det altafgørende netværk har jeg næppe. Hvordan skal det gå? Det besvarer sig selv. Har du planer om at flytte tilbage til Danmark? Jeg tøver et split-sekund. Nej. Det har jeg ikke.
Har min beslutning om ikke at flytte tilbage at gøre med manglende mulighed for dobbelt statsborgerskab i Danmark? Jeg tænker lidt over det. Men nej. Ikke for at flytte tilbage. Men det er afgørende irriterende. For jeg kan ikke stemme i det irske uden at opgive det danske. Og statsborgerskab handler om mere end et kryds - følelser om identitet og historie ligger i det bordeaux farvede omslag. Er det dog rimeligt at sige nej til at flytte tilbage til Danmark - og samtidig kræve ret til valgdeltagelse midt i september? Jeg ved det ikke helt. Det er anderledes for datteren. Hun hører under den hemmelige klausul: født af dansk mor i udlandet. Og så kan man både blæse og have mel i munden.
Er beslutningen om at arbejde i udlandet relateret til kulturen og mentaliteten? Ja, helt sikkert! Faktisk næsten alt. For kan man nyde den lave skat og den progressive iværksætterånd uden at trives med den bredere kultur og mentalitet? Er det første nok til at blive? I længden? Næppe. Er det sociale sikkerhedsnet og den punklige busplan nok til at flytte tilbage? Nææhhh.
Har spørgeskemaet givet anledning til kommentarer? Ikke denne gang. Jeg lader feltet stå tomt. Måske bliver man mildere med årene. Måske lærer man bare, at det handler mindre om hvad Danmark ikke har - og mere om hvad det nye land kan tilbyde. For når man træffer et valg - har man valgt fra. Den lange barselsorlov og billige børnepasning. Det høje lønniveau og systemet på skinner. Og så vælger man det andet. På godt og ondt. For når det hele gøres op, er det der, vægtskålen vejer tungest.
Derfor ville nu alligevel være rart om man kunne få lov at sætte det kryds....
