Sider

28 november, 2011

NÃ¥r forbrydelse varmer..


Det føles som søndag aften mellem 8 og 9. Hjemme i Danmark. Forbrydelsen II starter på den engelske kanal. Datoen har længe været kendt. Vi venter i spænding. Diskuterer persongalleriet, Gedser og mindes smerten hos familien Birk Larsen. Og så er der selvfølgelig manglen på sweateren. Den rigtige sweater.

Som var dette Danmark. For 2 år siden. Men det er lørdag aften. I Irland. Med en dobbelt episode af The Killing.


I 2 timer kan jeg slappe helt af. Og kravle ind i skærmen. Til det hjemlige og genkendelige. Hvor statsministeren vækker minder om barndommens forståelse af politisk aktivitet. Og Sarah Lund sidder i vindueskarmen. Og kigger ned på sin barndoms gade gennem den snavsede rude.

I 2 timer ved jeg det hele. Jeg kender og genkender historiens virkelighedsramme. Sproget der tales. Nuancerne i ordvalget. Skulderne er slappe. Jeg kryber helt ind i skærmen. Føler mig hjemme.

I 2 timer kan jeg være med, være vågen og næsten ovenpå. For jeg ER hjemme. I referencerne, kulturen og alt det andet. Som ikke er med i historien. Men som gør oplevelsen så meget bedre. Jeg trækker genkendelighedens varme tæppe helt op til ørerne. Og lukker alt andet ude.

I 2 timer overskygger historien koncentrationen. For det kan være så trættende. Hele tiden at være bagud. Med konteksten. Når personer, sted og sprog er nye. Og nogle gange ukendte. Man må oversætte, trække tråde og selv samle puslespillet. Med mangefuld viden og forsvundne hjørnebrikker. For det tager lang tid. At finde sig helt hjemme i en ny kultur. For det er ikke bare skikke og "hvordan går man her"; Det er års akkumuleret kendskab og viden, der gør det nemmere. Før man kan føle sig helt hjemme. Før hullerne i DET tæppe er så små, at også det kan varme på en lørdag aften.

I 2 timer luner Sarah's sweater. De engelsksprogede aviser blogger om og diskuterer på forsiden farven.Der gættes på motiver og mulige udfald. Rulleteksterne kører over skærmen. Jeg hænger i med neglene. Vil have det sidste navn med. Lune mig lidt længere ved skærmens varme. Og jeg er ligeglad med farven på sweateren. Bare den ikke har huller....

 
                                     

















2 kommentarer:

  1. Hej Mette

    Rigtig fin blog :) Jeg kunne godt tænke mig at komme i kontakt med dig. Har du en mailadresse, som jeg kan kontakte dig på? Ellers skriv gerne til mig på camillan1809@gmail.com

    Håber at høre fra dig.

    De bedste hilsner
    Camilla Nielsen

    SvarSlet
  2. hvis du er en mode elsker og ønsker at købe nye trend af klude, så du skal besøge denne hjemmeside:Adrian Hammond for godt og moderigtigt
    klude.
    Adrian Hammond

    SvarSlet