Han kom, han så - og han drak en Guinness

Irish Times

Mandag var O'bama dag, Kulturelle, religiøse og ægteskabelige konflikter tog bagsædet. Det var besøg i byen! På forhånd var det blevet grint lidt. Og ikke bare i krogene. Endnu en amerikaner med irske rødder. Men han var tilgivet. For stod han ikke der så folkeligt og drak en øl af den sorte slags - nationens hjerte brast og armene åbnede sig. Han var en af vores, os alle sammen. Selv os, der ikke helt er irske. For det var næsten større end nationaliteter og politisk ståsted.

 Et helt almindeligt menneske blandt os andre. 


Det kunne næsten ikke blive mere irsk. Regnen kom fra vest, mens der blev kysset børn med rødt, krøllet hår. Og den lokale præst fik skænket en øl af Michelle. Oh, vi var så stolte. Når man er en lille nation med en stor gæld og alt for meget dårlig omtale, suger man det gode til sig. Og det var en folkefest. Med koncert og store ord. Fra den hjemvendte søn. Lovning på en bedre fremtid og alt det gode, der skal komme.  Selv solen kom frem og gav det hele et gyldent skær.

Og tirsdag morgen stod vi op til en solskinsdag. Og lidt stille vind. En bedre fremtid. Givet til os fra den hjemvendte søn.

Han er en af vores. Kun apostroffen forsvandt undervejs.