For 16 måneder siden min datter blev født i Dublin. Lægen var fra Nigeria, moren dansker, faren irer, sygeplejersken filipiner og jordmorderen tysker. Dér var vi samlet i et rum, en håndfuld mennesker repræsenterende FN på et lidt mindre plan end bygningen i New York, men på et langt højere plan end ved min egen fødsel på sygehuset i hjembyen Frederikshavn.
Kan en så international fødsel gøre, at man automatisk føler sig som verdensborger? Slipper man så for hele tiden at føle sig udenfor, når man er hjemme? Dette er en blog om at være dansker i udlandet, dansker i Irland og udlandsdansker i Danmark - og om at være den ene del af et to-kulturelt ægteskab. "Globalisering" råbte vi i 90erne - verden er lille og forskelle udviskes. Men sådan er det ikke altid i hverdagen. Overhovedet...
Hi Mette...thank you for the comment on my blog. It means a lot to hear a true Dane say they enjoy reading my perspective of life in Denmark. I have checked out your blog, but my Danish level is still pretty basic, so I need a translator (or google) to help me read it. :) I have always been fascinate by Ireland, so I am excited to keep up with your stories! Thanks again for reading My Life As A Foreigner!
SvarSlet