Påske med Noma

- på den nemme måde. Det lover avisartiklen. Jeg noterer mentalt. Man kunne imponere på den nordiske måde. Den slet skjulte arrongance over vores madkultur lader sig ikke fornægte. Dagen efter skimmer jeg de danske aviser - Noma er kåret som verdens bedste. Det er også den mest læste artikel på den irske avissides popularitetsbarometer. Jeg leder febrisk efter artiklen om påsken og Noma og den lette måde. Jeg er høj af begejstring over det nordiske køkken og vores formåen. Jeg er en del af det. For jeg er jo dansker. I udlandet. Af den slags der ved hver pasfremvisning snakker om det danske, om vores designermærker, vores litteratur og film og ikke mindst vores mad. Der er os og der er resten. Vi, danskere. Jeg sender den engelsksproget artikel om Noma videre til venner og bekendte. Se hvad vi kan. I Danmark ville jeg ikke være Noma klientel. Jeg har aldrig ejet et B&O. Men i udlandet er jeg dansker. Af den slags der hylder vores fomåen. Da Forbrydelsen gik på den engelske kanal slugte jeg de rosende artikler om den danske produktion. Om Sofie Gråbøl. Om København. England var tæt nok på. Jeg sendte videre. Jeg var stolt. Kunne man igangsætte en produktion af Sarah's sweatere. Og sælge dem. Som dansk design.

Jeg har Claus Meyer's bagebog. Claus Meyer er medejer af Noma. Morlille kan ikke flyve. Det smager lidt af smørdampet tang og røget gran. I Irland kan man ikke få Ølandshvede. Eller havremel. Sigtemel findes ikke. Rugmel kun i helseforretninger. Der er let at imponere. Men svært ikke at hovere. I et land, hvor et måltid ikke altid og alle steder har været en social begivenhed. Jeg bliver irriteret over den manglende forståelse for de uskrevne regler. Morgenmad, frokost, aftensmad. På ferie i Danmark bliver jeg stresset og frustreret over det konforme. I Irland vil jeg det. Jeg vil være dansker, men ikke i Danmark. Jeg vil Noma, men også i Danmark?

Man kan også vælge det bedste fra begge verdener. Man kan vælge kaffe og te. Maskinen brygger på bordet. Te til sandwich. kl. 11. Eller kl. 15. Eller når det passer. Der skal være højt til loftet. Jeg ringer til en veninde. Kaffe og rundstykker hos os. Jeg bruger opskriften fra Claus Meyer. For jeg vil Noma. Og det danske. Og nogle gange også det konforme.

I kommer bare når det passer. Det bedste fra begge verdener. Tillykke til Noma.