Sider

11 juli, 2012

Faldende fødselstal når krisen kradser? Ikke her!

Fødselstallet falder i de vestlige lande. Mest markant er faldet i blandt andet Spanien, Grækenland, Estland, Ungarn og Island. Lande, der har det til fælles, at de er blevet ramt hårdt af den økonomiske krise. Der er tale om en klar trend: økonomisk krise får den unge generation til at vente med at stifte familie. Sådan siger eksperten.

Ikke så i Irland. Hvor krisen stadig kradser med vedholdende, skarpe kløer.  I Irland er fødselstallet fuldstændig upåvirket af dommedagsprofetier og udmattede bankkonti. Børn skal der til. Børn kommer der til. Og mange af dem.

Og så sidder vi der i kø på hospitalet. Os, der igen bidrager til befolkningstilvæksen i en af Europas mest kriseramte økonomier. 14% arbejdsløshed og ingen tegn på forbedring. På nær i babybranchen. Dømt på antallet af mødre jeg en tirsdag morgen sidder tæt pakket sammen med på ubehagelige træbænke. Heldigvis er servicen her gratis. Og det hjælper jo.

Man kan dog selv vælge. Man kan betale og gå helt privat. Man kan betale lidt og gå lidt privat. Og man kan vælge bare at være offentlig. Hvor absolut intet er privat. Der bliver målt og vejet i al offentlighed. Brede smil og bristede drømme. Alt i et rum. Pakket tæt af gravide. Nogle alene, nogle med kæreste, mand eller mor. Nogle med hele familien. Vi kigger alle sammen lidt irriteret på den 3-årige, der løber frem og tilbage. Undgår helt at se det paradoksale i situationen. At det er det, vi går ind til. Glæde, gråd, løb og skrål. Kun afløst af få øjeblikke med stilhed. For det hele står i skærende kontrast til de fredfyldte billeder af sovende babyer, der hænger omkring os på væggene.

Jeg bliver kaldt ind over højtaleren. 2 gange. For det kan være svært at høre gennem den højlydte snakken i venteværelset. Der bliver målt og vurderet. Denne gang bag lukket dør. Jeg har siddet i kø i 2 timer. 2 minutter efter er jeg ude med besked om at vende tilbage om 2 uger. Ingen snik snak, alt er vel. Videre. Næste.

Men det er okay. Servicen er gratis. Og skulle krisen opstå tages der hånd om den. Som sidste gang. Hvor jeg blev indlogeret på noget halv-privat værelse med den nyfødte. Det var for mange på den offentlige stue og jeg skulle have ekstra pleje. Pris per overnatning hang på indersiden af døren. Der var både juice og kaffe til morgenmad. Men det varede ikke evigt. Jeg blev flyttet efter 2 nætter. Til det offentlige. Spurgte diskret efter en kop kaffe om morgenen. Damen kiggede på mig. "Du er offentlig nu, min pige" -  og så kom hun alligevel med kaffe. Morgen, middag og aften. Jeg turde ikke andet end at drikke den. Man hælder jo ikke dyre dråber ud, når kridsen kradser.

Befolkningstilvæksten i Irland har været stigende siden midt 90erne og i 2011 var den  mestendels båret af naturlig tilvækst. Og det er hverken fordi det er Holly-hipt eller kækt med småfolk klædt i retro-æbler. Spelt-mødre segmentet findes ikke. Det er mildest talt ikke nogen god forretning. Slet ikke i krise-tider (læs mere her:"pladsanvisning" - substantiv (ingen oversættelse))


Og kridsen kradser jo. Men ikke så meget at vi lader os slå ud. Måske holder vi bare af børn. Måske glemte vi at lytte til eksperten. Og hvad skal man i øvrigt ellers lave en onsdag aften.....